|
JMM Group A/S søger entreprenørmaskinmekaniker- samt lærlinge til vort værksted i Vojens Vi har forrygende travlt og søger derfor entreprenørmaskinmekanikere samt entreprenørmaskinmekanikerlærlinge til vort velfungerende værksted i Vojens. For alle stillinger er det fælles at du vil have din daglige gang på vort værksted og kun i presserende tilfælde have din gang ude i marken.
Din opgave som mekaniker og som lærling vil primært bestå af følgende opgaver:
- Klargøring af entreprenørmaskiner
- Reparation af entreprenørmaskiner
- Svejseopgaver
- Div. forefalden arbejde
Entreprenørmekaniker: Vi forventer du er uddannet som entreprenørmekaniker eller anden relevant uddannelse fra beslægtede brancher og gerne med erfaring fra entreprenør-området. Du er selvstændig og grundig. Du skal være serviceminded og du ved, at tilfredse kunder også er en del af netop Dit ansvar. Kendskab til Tysk/Engelsk vil være en fordel men intet krav.
Entreprenørmekanikerlærling: Vi forventer du har afsluttet grundforløbet i uddannelsen entreprenørmekaniker og har blod på tanden for at gøre din uddannelse så god som mulig. Vi forventer du er selvstændig, grundig og moden. Som lærling vil du naturligvis blive støttet af dygtige kollegaer og værkførere og vi er behjælpelige med din forsat uddannelse under dine skoleophold, der foregår i Aars.
JMM Group A/S tilbyder dig et job med masser af udfordringer og udviklings-muligheder. Du bliver en del af et dynamisk team med dygtige kollegaer. Vi tilbyder et attraktivt job i en seriøs virksomhed med en førende markedsposition. Vi står for langsigtede løsninger og stor stabilitet og har dermed de helt rigtige betingelser for at du kan skabe en fremtid sammen med os. Vi kan tilbyde dig frihed under ansvar, frie forhold og fri omgangstone sammen med gode personalefordele bl.a. pensionsordning, hospitalsforsikring, madordning, velfungerende personaleforening og meget mere.
Nærmere oplysninger kan fås ved Tommy Bladt på mobil 40 17 71 53 mail: tommy.bladt@jmm-group.dk eller Henrik Jacobsen på mobil 40 56 82 32 mail: henrik.jacobsen@jmm-group.com
Ansættelse efter nærmere aftale.
Ansøgningen sendes til: JMM Group A/S Tøndervej 7 6500 Vojens Att. Tommy Bladt el. Henrik Jacobsen
Ansøgning må også gerne sendes som mail til ovenstående mailadresse.
|