Serviceaftaler

Skal vi lave en aftale?

JMM Group er klar med to typer serviceaftaler.

Entreprenørmaskiner er dyrt grej. De dyreste maskiner er dem, der holder stille. Derfor betaler det sig at sikre topkvalificeret service af maskinen fra dag ét.

Serviceaftaler sikrer, at eventuelle driftsstop bliver af absolut kortest mulige varighed. De giver også den optimale sikkerhed for, at serviceintervallerne holdes, og at service udføres på den måde, som maskinens producent har foreskrevet. Lovpligtige årseftersyn kommer i vores kalender og bliver husket til tiden.

En serviceaftale betyder servicetjek udført af kompetente montører, som bruger originale dele. Producenternes vejledninger følges nøje, og det kan være med til at sikre, at eventuelle garanti-reparationer godkendes uden problemer.

Se i menuen til venstre for en uddybende forklaring af vores to kontraktformer.

 

Olieanalyse

Uanset om der er lavet en CarePack Comfort aftale eller den totale CarePack Premium for en maskine, laves der de nødvendige olieanalyser i forbindelse med større serviceeftersyn.

Det er som bekendt bedre at forebygge, end at helbrede. Olieanalyser sikrer mulighed for at være helt på forkant i bestræbelserne for at forebygge skader på maskinens vitale dele – drivlinie og motor. Derfor er analyserne helt integrerede elementer i serviceaftaler med JMM.

Olieanalyserne er både med til at forlænge maskinens levetid og til at sikre dens restværdi. Når der er styr på oliens aktuelle kvalitet øges maskinens effektivitet, og der skabes basis for forlængede intervaller mellem olieskift.

Olieanalyser foretages primært på hydraulikolien, men kan efter aftale ligeledes udføres på dieselmotor og gear.

 

 

CarePack Comfort

Hvis du vælger en CarePack Comfort aftale, sikrer du, at din maskine får alle serviceeftersyn, som de er foreskrevet af producenten. Lovpligtige årseftersyn bliver noget, du ikke skal spekulere over eller huske – de bliver ren automatik, som JMM tager sig af.
Alle maskiner med en CarePack Comfort aftale udstyres med GPS, som styrer driftstime- og tidsintervallerne for service. GPS’en kobles direkte op på maskinens timetæller, og JMMs serviceafdeling er kontinuerligt koblet op og kan følge maskinen og dens velbefindende.

CarePack Comfort aftalen dækker såvel servicedele som montørtimer samt montørens transportomkostninger. En aftale kan indgås såvel incl. olier som excl. olier.

 

CarePack Premium

Den korte version af JMMs CarePack Premium aftale: Ingen overraskelser, når det gælder service og reparationer som følge af maskinnedbrud.

En CarePack Premium aftale sikrer et godt overblik over maskinens driftsudgifter i forhold til antallet af kørte timer. Servicering af maskinen samt reparationer i forbindelse med maskinnedbrud og defekter er dækket af en JMM CarePack Premium.

Den er simpelthen redskabet til at lave et maskinbudget, der holder. CarePack Premium aftalen sikrer imod alle de ubehagelig overraskelser, og den kan tillige omfatte forsikringer.

Også maskiner med CarePack Premium aftale får naturligvis monteret en GPS til sikring af, at maskinen får alle serviceeftersyn.

CarePack Premium aftale dækker såvel service- og reservedele som montørtimer, samt montørens transportomkostninger.

Det som ikke er dækket: Daglig vedligeholdelse/eftersyn (førerens opgave), Sliddele og skader som følge af misligholdelse eller udefra kommende skader og fejlbetjening. Medmindre andet aftales er partikelfiltre, aircondition heller ikke omfattet.

 

 

TOP